Træner Jan Christensen

Træner Jan Christensen

Avedøre mod Dinamo Kiev

Træningslejren i Tyrkiet var optimal - Simon Duer løbetræner

FODBOLD: - Jeg er helt sikker på, at træningslejren i Tyrkiet er et stort boost til hele holdet, kommenterede træner Jan Christensen efter hjemkomsten.

Af
ebo@hvidovreavis.dk

- Vi havde fantastiske faciliteter, og fik noget af en oplevelse, da vi mødte Dinamo Kievs talenthold med fuldtidsprofessionelle talenter under 23 år. De ligger i toppen af 1. division i Ukraine, så det var en stor opgave. Vi løste den fint med de folk, vi havde til rådighed. Kampen blev først afgjort i slutfasen, hvor vi var bagud 0-1 til ti minutter før tid. Kampen endte 0-3, og det var en fin præstation af os. Vi har arbejdet med vores defensiv, og rigtig meget lykkedes fint... - Vi havde så regnet med at møde Rishøj på græs i lørdags, men den aftale løb de fra. De ville have os på kunst i Rishøj, og den nye aftale ville vi ikke være en del af. Nu har vi trænet på græs i en uge i Tyrkiet og hjemme i Danmark. At skulle fortsætte på kunst gav ikke mening hos os... - Vi spillede i stedet en intern træningskamp med fuld dommerbesætning, og den vandt 1. holdet med 3-0 over 2. holdet på to mål af Mikkel Bang og et enkelt af Sebastian Tan. Vi kommer til at undvære både Mikkel Bang og Kasper West i de to første turneringskampe, men heldigvis er Simon Duer på vej tilbage. Han løbetræner efter sin skade, men om han når at blive klar er det store spørgsmål. Han skal under alle omstændigheder ikke forcere noget... - Vi spiller hjemme på aflastningsbanen på lørdag kl. 13 mod BSF...

Publiceret 17 March 2016 08:00