Lad planter og krydderier starte livet indendørs, så de får et forspring, inden de skal ud i den virkelige verden.

Lad planter og krydderier starte livet indendørs, så de får et forspring, inden de skal ud i den virkelige verden.

Havesæsonen begynder inde

Den utålmodige havemand M/K kan med fordel indlede sæsonen med forspiring

Det tiltagende dagslys og milde vejr kan få mangen en havemand til at sparke i jorden og lade vinterens virkelyst få rum og plads til at udfolde sig – vi vil i haven, vil vi.
Man kan fint gå i gang med at rydde op efter vinteren og fjerne grene og blade og feje og nusse – men er man på plantefødder, så gør man klogt i at tøjle lysterne og i hvert fald holde sig i skindet, indtil frosten er af jorden.
Fortvivl dog ikke: Havesæsonen kan tyvstartes indenfor. Selv om temperaturerne ude er på køleskab, så er der rigeligt med lys – og en vindueskarm kan det fint bruges til at forspire sommerens afgrøder.
Chili og peberfrugter kan eksempelvis forspires allerede fra januar, og stedmoderblomster er også en tidlig starter.
Forkultivering gør det muligt at give planter, som ellers ikke vokser naturligt i Danmark, det forspring, som de skal bruge for at nå at levere afgrøder i den korte danske sommer.
Du kan med fordel forspire mange planter, men de kræver ofte forskellige teknikker. Nogle spirer godt mellem to stykker vat i en lille skål, andre skal i mini-drivhus. Nogle har brug for meget varme, andre skal have meget lys.
Fælles er, at de små ny ikke må stå og soppe i vand, og ej heller må være i alt for kraftig – altså næringsrig – jord.
Når planterne har fået et forspring, og solen har fået frosten ned med nakken – så skal du plante dem ud.

Publiceret 17 March 2016 18:45