Tommy Havdrup

Tommy Havdrup

OECD kritiserer Danmark for at drive forvridning af konkurrencen

OECD - organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling med 34 medlemslande har nemlig i oktober 2015 henvendt sig til Danmark og har kritiseret at, “hvis offentlig regulering afstedkommer en begrænsning af konkurrencen, kan det i vid udstrækning undtages fra de konkurrenceregler, som generelt gælder”.

Af
Med venlig hilsen Tommy Havdrup Talsmand for De Danske Danseskoler Leder af Havdrup Dans

Endvidere påpeger OECD, at det er den pågældende ressortminister, der træffer afgørelse om der sker forvridning af konkurrencen, mens det i de lande vi sammenligner os med, er de uafhængige konkurrence-myndigheder, der har kompetencen til at afgøre dette. Det synes også urimeligt, at det er staten selv, som afgør om staten driver forvridning af konkurrencen. Som opfølgning på OECD kritikken har regeringen meddelt, at den generelt har “focus på konkurrence-begrænsende adfærd i det offentlige, og regeringen vil derfor i foråret 2016 følge op på OECD’s anbefaling, om at skærpe konkurrence-lovens regler om konkurrence-begrænsninger, der følger af offentlig regulering”. Jeg glæder mig meget over denne indgriben fra OECD. Jeg har i 22 år kæmpet for, at De Danske Danseskoler skal kunne overleve på et fritidsmarked, hvor der gennem de seneste årtier er kommet næsten 600 danseforeninger og sportsdanserforeninger med gratis lokaler og direkte medlemsstøtte fra Folkeoplysningsloven. I samme periode er 230 privatdrevne gået konkurs eller har måttet lukke, således at der i dag kun er 74 danseskoler tilbage. Danseforeningerne behøver nemlig ikke tænke på alle de driftsudgifter, som de private danseskoler har med husleje, parketgulv, forsikringer, el, rengøring, og meget mere. Alt det nævnte er nemlig helt gratis for danseforeninger, sportsdanserforeninger og gymnastikforeninger med dansehold. Hjemkommunen betaler alt dette i.h.t. Folkeoplysningsloven. Endvidere får 46 sportsdanserforeninger hvert år over 5. mill. kr. i direkte støtte fra DIF, mens DGI giver støttekroner til mere end 500 danseforeninger. Derfor kom mailen til mig fra Erhvervs - og Vækstminister Troels Lund Poulsens som en meget glædelig meddelelse, da den kan få stor betydning for De privatdrevne Danske Danseskoler og 126 fitnessforeninger, som DGI har opbygget. Disse foreninger er i direkte konkurrence med de privatdrevne fitnesscentre, og modtager lige som danseforeninger store offentlig tilskud. I november 2015 kom der også en indgriben i sagen, på en klage som både de privatdrevne fitnesscentre og jeg havde indgivet til Konkurrencestyrelsen, og Styrelsen besøger nu alle kommuner for at opfordre til at forvridningen mindskes. EU vil næppe kunne hjælpe os, da jeg på tidligere klager til EU har fået nej, eftersom forvridningen af konkurrencen ikke er grænseoverskridende, hvad angår landegrænserne. Men via EU er OECD denne gang kommet ind i sagen. Vi har ikke spor imod Folkeoplysningsloven, der sørger for at børn og unge ikke hænger på gadehjørnerne, men i stedet kan få fornuftige fritidsinteresser, som stort set alle familier kan betale - men loven skal ikke ødelægge gode medborgeres forretninger. Tænk hvis stat og kommune rundt om i Danmark åbnede 100 skotøjsforretninger, hvor man betalte indretning, husleje og alle øvrige driftsudgifter inkl. tilskud til de ansattes løn, samt et mindre årligt beløb til de personer, der ville handle i denne forretning. Hvilket ramaskrig, der så ville komme fra landets privatdrevne skotøjsforretninger! Men dette er præcis disse vilkår, Staten i årtier har budt de danske danseskoler at overlede på! Danseskolernes mange konkurser er ofte sket, fordi lederen af danseskolen lod sig friste af kommunens tilbud om give støtte, hvis man knyttede en forening til danseskolen. Det kan gå godt i en kort tid, fordi der vælges bestyrelsesmedlemmer, som er solidariske over for danseskolen, men der er nyvalg til bestyrelsen hver år, og pludselig sidder der en bestyrelse, som finder ud af, at det alene er den som bestemmer, hvad indtægterne skal bruges til, samt at bestyrelsen har ret til at afskedige ejeren af danseskolen og i øvrigt også alle underviserne, og kan de ikke betale danseskolens dyre husleje, så forlanger de bare, at hjemkommunen skal stille gratis velegne lokaler til rådighed. Hovsa! Der forsvandt pludselig en danseskole - og der fødtes endnu en danseforening med store støtteordninger fra det offentlige. Som danseskoleejere må vi konstatere, at vore egne skattekroner bruges til at ødelægge vore forretninger med Lad fremover Konkurrencestyrelsen afgøre om staten driver forvridning af konkurrencen - på samme måde som Styrelsen i øjeblikket gør firmaer og personer imellem. Danseskolerne har nu i utallige år lidt af, at skiftende kulturministre har forsøgt at overgå hinanden i at hindre de privatdrevne danseskoler i at få en retfærdig og konkurrencemæssig lige adgang til dansemarkedet. Dette har betydet, at der i dag i Danmark er tre gange så mange tilbud med foreningsdans, som der er rigtige privatdrevne danseskoler i Danmark. I store områder er der meget langt til en rigtig danseskole, og en mere end 110-årig dansk kulturtradition er tæt på at uddø! Der er som bekendt 2 måder, hvorved man kan stoppe konkurrenceforvridningen. Man kan fratage alle danseforeninger, sportsdanserforeninger og dansehold i gymnastikforeninger og evt. andre steder, hvor der ydes tilskud til dans - deres gratis lokaler og al direkte økonomisk støtte fra Folkeoplysningsloven. Men dette ville give mig en masse fjender i det offentligt støttede system. Men der er også en anden mulighed, nemlig at man giver de privatdrevne danseskoler i Danmark nøjagtig de samme fordele, som Folkeoplysningsloven giver danseforeninger og sportsdanserforeninger. Vi er selvfølgelig godt klar over, at vi som privatdrevne danseskoler næppe kan blive en del af Folkeoplysningsloven. Men politikerne kunne - for at følge OECD’s kritik, og for at slippe af med det utrolig grimme åg, at man mod bedrevidende og helt bevidst udsætter landets egne borgere for en hel vanvittig konkurrence-forvridning - så i stedet vedtage, at der gives en tilsvarende erhvervsstøtte til landets privatdrevne danseskoler. Danseskolerne er nemlig ikke kun udsat for konkurrenceforvridning fra andre dansetilbud! Vi er i ulige konkurrence med alle andre støttede tilbud på fritidsmarkedet, da danseskoler er noget af det eneste, som ikke er støttet! Danseskolerne kan sagtens indlevere al dokumentation for elevtal og andet, således som foreningerne i øjeblikket skal gøre. En sådan vedtagelse om erhvervsstøtte vil i øvrigt ikke koste staten og kommunerne det ringeste - tværtimod vil det give dem store ekstra indtægter! De privatdrevne danske danseskoler betaler nemlig skat af deres overskud, hvilket ingen foreninger gør! Thi når forvridningen af konkurrencen fjernes, vil danseglade børn og voksne igen vende tilbage til de privatdrevne danske danseskoler, fordi det er hos, der er en meget høj undervisningskvalitet, fordi vi har undervisere med en dansefaglig- og pædagogiske uddannelse. I mange danseforeninger varetages “undervisningen” af unge piger på 17-20 år, som måske et par år har været elever på en “rigtig danseskole”. Med samme støtte-ordninger som danseforeninger og sportsdanserforeninger får, og med det større elevtal vi så uundgåeligt vil få, kan danseskolerne givetvis nedsætte deres priser rigtig meget til gavn for alle danse-interesserede i Danmark! Det er nemlig ikke dyrere at gennemføre et hold med 20 elever end et hold med 6 elever. Lad igen de privatdrevne danske danseskoler blomstre op, og få et årligt stort to-cifret millionbeløb ind i ekstra skatteindtægter til stat og kommune!

Publiceret 17 March 2016 08:00