Påske på Kunstmuseet Brundlund Slot

Påsken er en god anledning til at tage på tur på kunstmuseet, og Brundlund slot har masser af aktiviteter på tapetet i påskedagene.
Museets tilbud i påsken har sat fokus på aktiviteter for hele familien, og det hele tager naturligvis udgangspunkt i museets udstilling og slottets historie at gøre.
Man kan blandt andet tage på værkstedsbesøg med robåde i modellervoks.
I  børne og familieværkstedet kan man modellere en robåd og befolke den med mennesker.
Billedskolen har lige haft åbent hus med ”Prøv at gå i billedskole”. 
Billedskolen udstiller deres udgave af egernsundmalerierne i museets stueetage og deres forsøg med modellervoks og både.
Et af de andre sjove tilbud til børn  er, at man kan gratis kan låne et prinsessekostume med diadem og slag –alt i lyserødt – og et ridderkostume med sølvhjelm.
Man kan også låne en flot kæphest og ride rundt i parken og måske også følge museets lille skulpturrute for de yngste, men mor, far mormor eller farmor følger med ved siden af.
 
Mere information findes på museets hjemmeside.

Publiceret 23 March 2016 11:00