Von Dü er tilbage i Sønderborg med deres ska-musik.

Von Dü er tilbage i Sønderborg med deres ska-musik.

Von Dü atter på Sønderborghus

Netop nu turnerer live-fænomenet, Von Dü, landet tyndt med nye og ældre numre. Den 31. marts kommer turen til Sønderborghus.
Gruppen har været i gang i nu otte år. Bandet angriber alvorlige samfundspolitiske emner på et voksent og moderne refleksionsniveau, der udtrykkes med en barndommelig og positiv energi.
Fra studiet i hjertet af hovedstadens Nørrebro lægger gruppen kortene på bordet og laver ærlig musik med indhold. Den hype-orienterede kunstnerisk profil er lagt på hylden til fordel for et upoleret hverdagsudtryk med oprigtig øjenkontakt.

Stor debat

Von Dü leverer den særlige genre ska. Stilen kan bedst beskrives som en blanding af jazz og amerikansk R&B tilsat jamaicanske rytmer. Rytmen er off-beat og ligger på 2-og-slaget. Med andre ord ikke dansk metervare. Gruppens tekster har været genstand for en del debat. Op til bandets anden koncert blev de fulgt af et filmhold. Da resultatet blev lagt på YouTube, blev bandets tekster og musik udsat for livlig debat på reggae/dancehall forummet dancehall.dk.
Også i forbindelse med Von Dü's pladedebut blev teksterne omdrejningspunkt for DR Kulturs og DR P1s dækning af udgivelsen.
Koncerten den 31. marts starter klokken 21. Billetter koster 120 kroner i forsalg og 140 kroner ved indgangen.

Publiceret 26 March 2016 05:00