Det drejer sig vækst og udvikling, når kommunen nu vil møde områdets større erhvervsvirksomheder i en række dialogmøder. Det første er på torsdag. (Modelfoto)

Det drejer sig vækst og udvikling, når kommunen nu vil møde områdets større erhvervsvirksomheder i en række dialogmøder. Det første er på torsdag. (Modelfoto)

Erhvervslivet inviteres til dialog-træf

Borgmester og erhvervsudvalget i Sønderborg Kommune har inviteret en række større industrivirksomheder til en drøftelse om vækst og erhvervsudvikling

Torsdag aften står borgmester Erik Lauritzen og formanden for erhvervsudvalget Ole Stenshøj som værter for et arrangement med lokale industrivirksomheder om udvikling af dialogen mellem kommune og erhvervsliv.
Formålet er at skabe grobund for et øget samarbejde mellem myndigheder og virksomheder, så kurven for vækst og arbejdspladser bliver ved med at pege op ad. Under titlen 'Erhvervstræf' er det kommunens intention at afholde en række dialogmøder med erhvervslivets forskellige brancher.

Oplæg od debat

Det første finder sted i morgen på Hotel Scandic, hvor udover borgmesteren og erhvervsudvalgsformanden også Kim Christensen, President Global Services, Danfoss A/S, vil holde oplæg. Derefter følger en paneldebat med salen.
"Et velfungerende erhvervsliv med optimale rammevilkår er forudsætning for vækst og velstand i Sønderborg Kommune," siger borgmester Erik Lauritzen som optakt til Erhvervstræf'et.

Tidligere analyser har peget på, at samspil mellem kommune og erhvervsliv ikke fungerer optimalt. Det skal møder nu rette op på. (Modelfoto)

Tidligere analyser har peget på, at samspil mellem kommune og erhvervsliv ikke fungerer optimalt. Det skal møder nu rette op på. (Modelfoto)

Tre indsatsområder

Tidligere analyser har dog peget på, at rammevilkår og samspil mellem kommune og erhvervsliv ikke fungerer optimalt. Det gælder bl.a. DI's erhvervsklimamåling. Derfor har kommunen i foråret 2015 sammen med Vækstrådet igangsat en omfattende dialogrunde med områdets virksomheder for at få præcis viden om, hvor kommunen bør sætte ind. Det har ført til vedtagelsen af en omfattende handlingsplan, som har fokus på 3 indsatsområder:
Erhvervsservice og erhvervsvenlighed
Adgang til kvalificeret arbejdskraft
Transport og infrastruktur
Rækken af Erhvervstræf skal være med til at fastholde og understøtte momentum i dialogprocessen mellem kommunen og erhvervslivet.

Publiceret 30 March 2016 15:00