Plademesserne plejer at trække masser af købere til.

Plademesserne plejer at trække masser af købere til.

Populær plademesse afvikles for 60. gang

Interessen for vinylplader stiger - lørdag den 3. april kan man gøre et kup på Posten

Vinylplader er langtfra yt og lagt i graven - tværtimod stiger interessen for de som regel sorte skiver - og derfor venter Foreningen Vinylmani et større rykind, når de aktive her lørdag afholder Odenses Internationale Plademesse på Posten.
Vinylmekkaet kan i øvrigt fejre jubilæum, for det er 60. gang, plademessen afvikles - som altid i spillestedet på Østre Stationsvej - og arrangørerne lover, at gæsterne her vil kunne finde 'Fyns største udvalg af brugt og ny vinyl'.
40 standholdere står klar med '100 meter lækkerier for enhver musikelsker', hvor der ud over vinylplader af så godt som alle genrer, herunder sjældne samlerobjekter, også er et større udbud af cd'er og dvd'er - og merchandise som t-shirts, bøger og lignende.

TID: LØRDAG 2/4 KL. 10-15
STED: Posten, Østre Stationsvej 35, Odense C

Publiceret 30 March 2016 10:00