Stafet mangler frivillige

Stafet for Livet mangler frivillige til årets stafet

I år afholdes Stafet For Livet for tiende gang i Sønderborg, men forening bag mangler frivillige.
Det er sponsorgruppen, der har brug for flere frivillige til at gøre reklame for stafetten og tage kontakt til forskellige netværk, institutioner og virksomheder for at modtage bidrag til Stafet For Livet.
Stafet For Livet er et døgn, som sætter fokus på kræftsagen, den fælles kamp og fejringen af livet. Alle kan deltage, og her kan du møde familien med barnevognen, kollegaerne fra jobbet, samt venner og bekendte fra den lokale forening og løbeklub.
Den lokale Stafet for Livet finder i år sted den 3. og 4. september på Ringriderpladsen i Sønderborg.
Man kan læse mere om stafetten på www.stafetforlivet.dk/stafet/soenderborg
Interesserede kan kontakte næstformand Kaj Bollerup på tlf. 2164 7077 eller kasae@stofanet.dk.

Publiceret 30 March 2016 09:43