Unge mænd er fortsat sigtet for brandstiftelse

Af
Af Jacob Hove

De fire unge mænd, som tirsdag nat blev anholdt og sigtet for brandstiftelse, nægter sig skyldige.
Vejle Lokalpoliti oplyser, at de er blevet løsladt, men de er fortsat sigtet.
Tekniske spor skal nu afgøre, om det kan bevise, at en eller flere af de fire unge mænd var involverede.
Branden opstod lidt efter midnat natten mellem mandag og tirsdag i et skur i Amaliegade i Børkop.
Branden blev hurtigt slukket, men efterfølgende anholdt politiet de fire unge. Den yngste er 16 år og derudover er der en å 18 år og to på 20 år.
Det tyder på, at der har været stridigheder de unge imellem, men på grund af den videre efterforskning ønsker Vejle Lokalpoliti ikke at uddybe deltaljer fra hændelsen før branden opstod.

Publiceret 30 March 2016 09:18