Årvågen vagtmand førte til anholdelse af to polske mænd

Af
Bent Larsen

En vagt fattede i nat mistanke til, at to mænd havde stjålet fra en genbrugsplads i Hinnerup.
Vagten tilkaldte politiet mens han fulgte efter deres bil, og på motorvejen ved Viborgvej blev bilen standset.
I den sad der to polske mænd på henholdsvis 27 og 34 år, og de blev anholdt.
I løbet af formiddagen vil politiets jurister tage stilling til, hvad der skal ske med dem.

Publiceret 01 April 2016 05:31