Med dette billede og teksten “Bare ben og Dragefestival på Fanø, SÅ ved man sommeren er på vej” vandt Ann Køhrsen is.

Med dette billede og teksten “Bare ben og Dragefestival på Fanø, SÅ ved man sommeren er på vej” vandt Ann Køhrsen is.

40.000 is uddeles gratis i Kolding

Ann Køhrsen fra Kolding vandt Premier Is store Facebook-konkurrence.

Af
Af Emma Biørn Fish

I påsken udskrev Premier Is en konkurrence, hvor man kunne vinde gratis is til hele sin by. Det eneste, man skulle gøre, var at uploade et billede af noget, man forbandt med de første tegn på sommertid, til Premier Is' Facebookside og nævne sin by i kommentarfeltet - og så kunne man vinde en lastbil fyldt med gratis is. Det gjorde Ann Køhrsen fra Kolding, som uploadede et fint sommerbillede fra en dragefestival på Fanø.

“Hendes flotte sommerbillede var et af de 10 billeder, som vores dommerpanel udvalgte som de bedste. Herefter trak vi lod blandt dem, og kunne så konkludere, at vores isbil skal en tur forbi Kolding,” fortæller en glad Clara Esbersen fra Premier Is.

Den sommerlige premie, som altså består af ikke mindre end 40.000 gratis is, bliver uddelt den 8. april klokken 15 på Akseltorv. Man skal blot møde op, og så kan man ellers nyde en dejlig sommeris uden beregning. Til gengæld kan man passende sige tak til Ann Køhrsen, som kommer og hjælper holdet fra Premier Is med at dele gevinsterne ud.

“Da jeg så konkurrencen, vidste jeg med det samme, at jeg skulle sende mit billede fra dragefestivallen ind. At besøge vores sommerhus på Fanø og deltage i dragefestivallen er nemlig noget af det første vi gør, når sommeren kommer. Så nu glæder jeg mig til at dele is ud - det giver en rigtig god følelse af sommer,” siger Ann Køhrsen, som til dagligt - når hun altså ikke forsyner sin by med gratis is - blandt andet underviser i kunst på Kolding billedskole.

Publiceret 01 April 2016 12:00