BJarne Fortner

BJarne Fortner

80 ÅR

På onsdag den 6. april kan en kendt og afholdt Hvidovreborger, Bjarne Fortner, Hvidovrevej 470, st., fejre 80 års fødselsdag. Bjarne Fortner, er født og opvokset i Vejle, men har boet det meste af sit liv i Hvidovre. I en årrække var han distributionschef hos “Schulstad Brød A/S” på Avedøre Holme. Han har tillige været uhyre aktiv - og formand - for Ledernes Organisation, LH Hvidovre-Rødovre afdeling, og har stået for mange arrangementer i området. Bjarne Fortner er også kendt for sit store engagement i Hvidovre Lions Club, hvor han er en driftig, uundværlig klubmester, chef for ældreudvalget og mangeårigt medlem af bestyrelsen. Desuden er fødselaren i bestyrelsen for Dansk Folkeparti i Hvidovre, og suppleant til kommunalbestyrelsen.

Publiceret 01 April 2016 08:00