Volleyball i neonlys Frihedens Idrætscenter - en ubetinget succes..

Volleyball i neonlys Frihedens Idrætscenter - en ubetinget succes..

De spillede volley i mørke

VOLLEYBALL: Børnene trådte ind i den mørklagte Danske Bank hallen, som kun var oplyst af de genstande, der lyste op i det ultraviolette lys, der var sat op i dagens anledning. Reaktionerne var meget forskellige. Nogen skulle lige tage tilløb, mens andre styrtede ud i det ultraviolette lys for at konstatere, hvor meget af tøjet, der kunne lyse i mørke. Tænderne lyste tydeligt op hos de glade børn, da opvarmningen startede med en dans fra klubbens maskot Andy. Det var Hvidovre Volleyball Klub der havde arrangeret denne lidt anderledes event med mørkevolley.

Glade tænder, knurhår, briller og forskellige mønstre kunne spottes i hele hallen på børnene, der kastede sig efter de selvlysende bolde. Forældre på sidelinjen blev grebet af stemningen og klubben stillede omstillingsparat nogle klubtrøjer til rådighed. Dagen blev afsluttet med slush ice og invitationer til kidsvolleytræning og -stævne for dem, der havde fået blod på tanden. Dagen var en stor succes og vil helt sikkert blive gentaget, så endnu flere Hvidovrebørn kan prøve kræfter med kidsvolley i mørke.

Publiceret 01 April 2016 08:00