Mange mænd overser tegn på kræft.

Mange mænd overser tegn på kræft.

Foredrag om mænds sundhed

Kræftens Bekæmpelse og Hvidovre kommunes Sundhedscenter samarbejder om mænds sundhed

Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Hvidovre har fortsat fokus på mænds sundhed og et særligt fokus på at danskerne skal kende de syv mest almindelige tegn på kræft.

Lise-Lotte Dørge der er formand for Hvidovres Lokalforening, fortæller at netop et kendskab til de syv tegn på kræft, og at blive bedre til at gå til lægen, hvis de oplever et eller flere af dem, er noget lokalforeningen er meget optaget af. - Danskernes kendskab til disse tegn er fortsat lavt hos blandt andet mænd. En stor gruppe mænd, angiver faktisk at de vil se tiden an, til trods for at de kan være enige i at det er vigtigt at gå til lægen hurtigt, når man har mistanke om symptomer på kræft. Det er derfor vigtigt at vi fortsat oplyser om dette emne, fortæller Lise-Lotte Dørge. Derfor er lokalforeningen gået sammen med Hvidovre Kommunes Sundhedscenter om at arrangere et foredrag om mænd sundhed. Foredragsholderen er den anerkendte Chefpsykolog på Rigshospitalet,og formand for Selskab for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen. Lise-Lotte Dørge glæder sig til foredraget; - Det er vigtigt at forstå hvorfor mændene reagerer senere på symptomer, går senere til lægen. Det er jo ikke mindst et problem, når det handler om at opdage sygdomme i tide. F.eks. tegnene på kræft.. Hun håber at få svar på disse spørgsmål og andre, når Svend Aage Madsen holder sit foredrag. Foredraget holdes den torsdag den 7. april kl. 17 - 18.30 i Frihedens idrætscenter i Teatersalen, Hvidovrevej 446.  Foredraget er gratis. Du skal tilmelde dig i Hvidovres Sundhedscenter eller på telefon: 36 39 37 37.

Publiceret 01 April 2016 08:00