OK Plus butikken på Dybbølgade skal have en større overhaling. Foto: Svend Mikael Larsen

OK Plus butikken på Dybbølgade skal have en større overhaling. Foto: Svend Mikael Larsen

OK Plus på Dybbølgade bygges om

OK Plus butikken på Dybbølgade i Sønderborg skal have en kærlig hånd i uge 14-16. I den forbindelse holder butikken lukket tirsdag den 5. og onsdag den 6. april, mens der laves nye elinstallationer.
”Man kan dog stadig tanke brændstof på anlægget i de par dage, hvor vi holder lukket,” forsikrer forpagter Torben Knudsen.

Byggerod kan forekomme

Byggeriet starter allerede mandag i uge 14 og løber så de næste to uger. I perioden kan der forekomme byggerod i og omkring butikken, men til gengæld kan kunderne glæde sig til en topmoderne butik med opgraderede faciliteter og efterfølgende et udvidet menukort med flere valgmuligheder.
”Ud over at give butikken en overhaling bliver alt lys udskiftet til LED, hvilket er godt både for forretningens økonomi, men i høj grad også for miljøet, da vi forventer at nedsætte strømforbruget markant,” siger Torben Knudsen.
Efter de to lukkedage har butikken fra den 7. april de sædvanlige åbningstider.

Publiceret 01 April 2016 09:00