Vi kender den fra Olsen Banden.

Vi kender den fra Olsen Banden.

Spændende biler på messe i Fredericia

Der er Bilmesse & Brugtmarked i Messe C i Fredericia i denne weekend.
Bilmesse & Brugtmarked er danmarks største salgsmesse for bilentusiaster med specialbiler. På messen er der alt fra gamle Ford A"er til en ny BMW M6 Cabriolet - ja, selv en MAN Brandbil fra 1974 kan man købe på messen.
Udover salgsbiler er der også bilmærkeklubber, der viser deres hobbybiler frem.
Til det yngre publikum kommer Boosted Magazine og deler gratis bilblade ud, samtidig med at de fremviser Danmarks flotteste Golf Mk1 Cabriolet samt en 2010 Renault Clio RS med et komplet Alpine anlæg.
I den anden ende af årgangsskalaen er der milionbiler, som for eksempel en 1930 Hispano Suiza fra "Frederiksen samlingen". Egeskov Slot deltager for at fortælle om deres "Egeskov Classic Days". De har medbragt deres 1931 Cadillac, som har tilhørt Kong Christian X.
"DHB" viser deres nyeste tiltag på Padborg Park, nemlig en Danish Supertourisme Turbo racerbil samt en "Legend Car".
Veteranposten har på deres stand en meget sjælden Pick-Up Standard Vanguard fra 1954, som er den eneste i Europa.
Bilmesse & Brugtmarked er også "Fantasi på hjul, for hele familen", så selvom man ikke er inkarneret bilfanatiker, så vil blandt andre "Olsen Bandens Venner" være til stede med deres 1959 Chevrolet Belair, en tro kopi af bilen vi alle kender fra Olsen Banden filmene.
Bilmesse & Brugtmarked er også et stumpemarked for brugte dele til biler, motorcykler og knallerter. Og et kræmmermarked med alt fra antikke vaser og porcelæn til krydderier og loppefund.

Publiceret 01 April 2016 11:30