ÅRETS REVYHOLD: Fra venstre kapelmester Mickey Pless, Pernille Schrøder, Michael Hasselflug. Lisbeth Kjærulff, Flemming Krøll og Jacob Morild.

ÅRETS REVYHOLD: Fra venstre kapelmester Mickey Pless, Pernille Schrøder, Michael Hasselflug. Lisbeth Kjærulff, Flemming Krøll og Jacob Morild.

Tag med Hvidovre Avis på revytur til Nykøbing F.-revyen

Torsdag den 16. juni med busarrangement, stor buffet i restauranten og revybilletter

Traditionen tro arrangerer Hvidovre Avis igen en fornøjelig bustur til en af landets bedste revyer ”Nykøbing F. Revyen". Det foregår torsdag den 16. juni - altså få dage efter premieren.

Igen i år har Flemming Krøll samlet et stærkt hold. Man kan således forvente et glad gensyn med humørbomben Pernille Schrøder, den superprofessionelle skuespiller, sanger og tekstforfatter Jacob Morild (chef på cabaretskibet Liva) må også siges at være noget af et kup, ligesom det er lykkedes at få "Årets revyfund 2013", Lisbeth Kjærulff, lokket væk fra den succesfulde GanløseRevy (årets revy 2015), og hun er både sjov og synger aldeles pragtfuldt. Det bliver også til et gensyn med Michael Hasselflug, der havde kæmpesucces sidste år, bl.a. som "Kong Henrik". Endelig er Krøllbassen selvfølgelig også på scenen, og det skulle undre om ikke han har et par muntre monologer på tegnebrættet. - Vi er netop gået i gang med prøverne på sommerens Nyk.F-revy, og den bli’r god, lover Flemming Krøll, der glæder sig til at samle trådene, som iscenesætter og til at lege med det nye revyhold. - Der er allerede godt gang i billetsalget, og det er jo rart at vort trofaste publikum vil sikre sig billetter i god tid, tilføjer fru Birthe Krøll fra revyens billetkontor.

Køb billet NU!

Der er reserveret 68 billetter til revyturen fra Hvidovre Avis torsdag den 16. juni, med busafgang fra Hvidovre Avis kl. 16.15. Som sædvanlig er der tale om gode balkonbilletter, hvorfra man både hører, ser godt og frem for alt sidder behageligt. Der kan købes billetter fra Hvidovre Avis-ekspedition, Hvidovrevej 301. Priserne er kr. 728,- for A-billetter på nedre balkon, og kr. 708,- for de første rækker på øvre balkon. Indbefattet i prisen er luksusbus t/r fra Hvidovre Avis, og ophold i den hyggelige restaurant med den lækre buffet med kolde og varme retter incl. kaffe, samt revybilletter. Oplysninger i øvrigt hos red. Niels Erik Madsen på tlf. 28 35 12 87.

Publiceret 01 April 2016 08:00