Med en sprængning i stedet for en traditionel nedrivning, kan man spare tid, når Teknikum-byggeriet skal fjernes, lyder det i dag den 1. april fra Teknik- og Miljøudvalget. (Arkivfoto)

Med en sprængning i stedet for en traditionel nedrivning, kan man spare tid, når Teknikum-byggeriet skal fjernes, lyder det i dag den 1. april fra Teknik- og Miljøudvalget. (Arkivfoto)

Teknikum bygningerne skal sprænges

Det er i dag besluttet, at Teknikum bygningerne skal jævnes med jorden ved en kontrolleret sprængning

Af
Af Svend Mikael Larsen

Teknik- og Miljøudvalget har i dag fredag den 1. april givet grønt lys for, at Teknikum-byggeriet på Blegen i Sønderborg kan fjernes ved en kontrolleret sprængning.
"Den politiske behandling af lokalplanen for området har desværre trukket sagen i langdrag, og med en sprængning i stedet for en langsommelig nedrivningsproces kan man spare meget tid og så at sige indhente noget af det forsømte," lyder forklaringen fra udvalget i en fælles erklæring dateret den 1. april 2016.

Altid en risiko

Af sikkerhedsmæssige årsager opfordres beboerne i de omkringliggende huse at holde sig indendørs, lukke vinduerne og tænde radioen, mens sprængningen foretages.
"Der er tale om en kontrolleret sprængning udført af eksperter, og derfor skulle risikoen for mennesker og de omkringliggende bygninger være minimale. Man behøver derfor ikke frygte, at Sønderborg kommer til at se ud som efter bombardementet i 1864. Men der er jo altid en risiko ved en sådan operation, og vil man være helt sikker på at være ude af farezonen, bør man opholde sig i den øvre del af Perlegade, mens sprængningen foretages. Så skulle man være på den sikre side," udtaler kommunens ansvarlige på området til Lokalavisen Sønderborg.
Han ønsker ikke sit navn bragt i avisen af frygt for repressalier, hvis sprængningen alligevel skulle gå galt. Hans navn er dog redaktionen bekendt.

Publiceret 01 April 2016 07:15