Tysk turist frarøvet genstande

En tysk kvinde på 53 år fik forleden stjålet både fiskegrej, sko, rygsæk og vigtige personlige papirer under sit besøg i Danmark.
Kvinden havde parkeret sin bil ved skovområdet ved Hejlsminde strand, hvorefter en eller flere gerningsmænd knuste en rude i bilen og forsvandt med kvindens genstande.
”Der er blevet stjålet flere vigtige papirer, såsom kvindens pas og hundepas til to hunde. Sidstnævnte kan gerningsmanden formentlig ikke bruge til noget, så hvis man finder et hundepas, som nogen har smidt fra sig, hører vi meget gerne fra vedkommende,” fortæller Carsten Andersen fra Sydøstjyllands Politi.
Har du informationer i sagen, kan du kontakte politiet på 114.

Publiceret 01 April 2016 09:38