At skuffelsen ikke sad så længe i kroppen, kan man se på Team Mellis her på det traditionelle fjollebillede.

At skuffelsen ikke sad så længe i kroppen, kan man se på Team Mellis her på det traditionelle fjollebillede.

GF Køge Bugt til DM i GrandPrix

Lige ved og næsten… - ja det kunne være kodeordret for weekendens DM stævne i Sorø, hvor foreningens to yngste Grand-Prix hold, Team Mellis og Team Magna deltog

Begge hold havde klaret sig flot til SM, så der var store forventninger både fra gymnaster og trænere til DM-placeringer.
Lørdag var det Team Magna, der var i ilden. Holdet er et helt nyt hold, som er nyoprykkede i rækken, og halvdelen er faktisk stadig minigymnaster. De er derfor ikke så rutinerede endnu, og der var da også lidt nerver på i den første serie, sjippeserien, som ikke kørte så godt og den samlede karakter blev også derefter. Efter en serie 1, som kørte flot, og hvor de fik kredit for de mange nye sværheder, der var sat ind i serien, endte de på en flot 5. plads, kun 0,38 point fra bronzen. Rent koreografisk blev begge serier dog vurderet som dagens bedste i rækken, en cadeau til trænerne Pernille og Nicole som også er nye i faget.
Søndag skulle Team Mellis på gulvet. De skulle også starte med sjippeserien, men igen spillede nerverne dem et puds, og de fik ikke den bedste start på konkurrencen. De kunne dog nå at køre den hjem med en flot serie 1, hvor de plejer at køre sikkert, men denne gang var det musikken og øvelserne, der ikke var helt synkrone, så det ikke ville blive medaljer denne gang. De kom dog alligevel så tæt på, så de kun var 0,05 point fra bronze, og endte på en flot, men ærgerlig 4. plads. Igen var der dog lyspunkter i karakterne, da piger teknisk, dvs. på seriens sværhedselementer og kunstnerisk i serie 1, blev bedømt som dagen dygtigste i rækken.
Begge hold har rykket så virkelig meget i denne sæson, og det lover godt for fremtiden. Pigerne lægger nu Grand-prixserier, sjippetove og kjoler på hylden og slutter sæsonen af med den traditionelle bowling-hyggetur, inden de på onsdag starter sommersæsonnen op. Så hvis du sidder derude, og har fået lyst til at prøve kræfter med Grand-Prixgymnastikken, og er en pige i årgang 2003-2007, så mød op i Boholtehallen på onsdag, hvor vi starter sommersæsonen op for minipiger og pigerækkepiger. Vi træner mandage og onsdage 16:30-18:30 og slutter af med foreningens sommeropvisning i juni.

Publiceret 24 April 2016 07:00