Fodbold:

SønderjyskE kan generobre andenpladsen

En sejr i dag over FC Nordsjælland vil sende de lyseblå tilbage på superligaens andenplads

Af
Af Peter Rasmussen

Hvis der er to hold, som virkelig har været svære at blive klog på i denne sæson, så er det vel SønderjyskE og FC Nordsjælland.
Og i dag, klokken 13.00 på Sydbank Park, står de så overfor hinanden i en kamp som hjemmeholdet har mest brug for at vinde.
Fodbold afgøres ikke på statistikbordet og med lommeregnere, men hvis man alligevel forsøger, så er SønderjyskE meget svag favorit. Holdet har hentet 11 af de seneste 18 mulige point. FCN har hentet 10. Til gengæld har holdet fra Farum vist en stadigt stigende formkurve så eksperterne vurderer 35% for henholdsvis en hjemme- og en udesejr. Og 30% for uafgjort.
Alt det er tågesnak. Hvis SønderjyskE finder sit bedste presspil frem er der gode chancer for en sejr, og den er nødvendig hvis de lyseblå skal forsvare andenpladsen i ligaen.
Trods det lidt kølige vejr må der komme rigtig rigtig mange mennesker på stadion i dag!

Truppen mod FCN

1: Marin Skender
2: Joao Pereira
3: Marc Pedersen
5: Kees Luijkcx
6: Simon Kroon
7: Marc Dal Hende
9: Tommy Bechmann
10: Nicolaj Madsen
11: Johan Absalonsen
13: Casper Olesen
14: Mikkel Hedegaard
18: Adama Guira
20: Francis Dickoh
23: Silas Songani
24: Andreas Oggesen
26: Pierre Kanstrup
28: Jens Rinke
30: Marcel Rømer
33: Thomas Dalgaard
Følgende er ude med karantæne: Janus Drachmann
Følgende er ude med skader: Troels Kløve, Jeppe Simonsen og Søren Mussmann
Kampstart på Sydbank Park kl. 13.00

Publiceret 24 April 2016 08:00