Den 4. maj fejres Danmarks befrielse. (Pressefoto).

Den 4. maj fejres Danmarks befrielse. (Pressefoto).

4. maj fejres i Frøslev

Onsdag den 4. maj holdes der mindehøjtidelighed i Frøslevlejren til minde om Danmarks befrielse.
Aftenens program, der begynder kl. 20, byder på en kort koncert med Padborg Jernbaneorkester. Herefter vil formand for den selvejende institution Frøslevlejren, borgmester Thomas Andresen, byde velkommen. Kl. 20.34 vil man over højtalerne kunne høre frihedsbudskabet, der blev udsendt den 4. maj 1945 fra BBC. Dannebrog hejses og der synges. Herefter vil sognepræst Kevin Ocksen Asmussen holde mindeandagt, og der synges ”En lærke letted” . Aftenen slutter med kaffebord.
Der vil traditionen tro være tændt lys i vinduerne i Frøslevlejren til glæde for publikum.

Publiceret 30 April 2016 07:00