I går fredag blev et stort drivhus indviet i Asserballe Private Børnehus. (Privatfoto)

I går fredag blev et stort drivhus indviet i Asserballe Private Børnehus. (Privatfoto)

Det grønne trives i børnedrivhuset

Af
Af Svend Mikael Larsen

I går fredag den 29. april var der indvielse af et 21 kvadratmeter stort drivhus i Asserballe Private Børnehus. Den i dagens anledning grønne snor blev klippet med håbet om, at alt grønt vil trives der.

Glæder sig til foråret

"Vi glæder os rigtig meget til foråret og sommeren, da vi ud over vores højbede nu råder over et meget stort drivhus," fortæller Eva Balleby fra Asserballe Private Børnehus.
"Vi har været så heldige, at vi i samarbejde med bedsteforældre og ældre borgere i Asserballe har fået et sponsorat fra Fritidsråddet og Velux fonden. Drivhuset er sat op med hjælp fra forældre og børn. Det var nogle gode dage, og samarbejdet forløb rigtig godt. Efterfølgende har børnene været med til at tilføre jorden noget møg. Det gav anledning til mange sjove kommentarer." fortæller hun.

(Privatfoto)

(Privatfoto)

Stiklingerne er klar

Lige nu venter man på lidt varme, idet flere forældre og bedsteforældre har stiklinger klar til at komme i jorden.
"Vi glæder os til samarbejdet, hvor de ældre løbende kan give børnene læring omkring dyrkningen af frugt og grønt. Børnene er meget interesserede og snakker meget om, hvad vi alt skal dyrke. Drivhuset er så stort, at flere børn og voksne kan være sammen om forskellige aktiviteter på én gang. Vi håber på en varm sommer, så vi dagligt kan høste vores afgrøder," fortæller Eva Balleby.
Flere fra byen og en del bedsteforældre var mødt op til indvielsen. Samtidig markerede børnehuset, at man den 1. maj fylder 3 år, og der var kage, og hvad dertil hører til alle.

(Privatfoto)

(Privatfoto)

(Privatfoto)

(Privatfoto)

Publiceret 30 April 2016 16:00