Jeans og nederdele sælger bedst, men her er Cille Als lokket til at prøve en kjole.

Jeans og nederdele sælger bedst, men her er Cille Als lokket til at prøve en kjole.

Nyt fra top til tå til dagen derpå

Fire piger lagde sidste hånd på forberedelserne til blå mandag sammen med en personal shopper i Magasin

Af
Connie Dyrløv

“Ej, hvor er den flot,” kvidrer tre af pigerne i kor, mens de rører ved den stribede trøje, Nicoline Dam Kristensen har taget på.
“Ja, men jeg holder mig alligevel til det, vi har aftalt,” svarer hun og henviser til en støvet blå skjorte med tilhørende nederdel, som hun har valgt som sit andendagstøj.
Og netop farven blå er sammen med grå og sort blandt konfirmandernes helt store favoritter i år.
“Næsten alle vælger sort, gråt eller blåt. Det er jeans og t-shirts, vi sælger mest af. Og til fødderne sneakers eller ballerinaer,” fortæller Karen Wohlert, der er personal shopper i Magasin.
Alle fire piger er enige om, at tøjet til blå mandag skal være pænt, og også helst lidt ud over det sædvanlige. Og de ved, hvad de vil have.
“De har en sikkerhed, og kan tydeligt mærke, om det er godt at have på. Og så ligger deres forkus i øvrigt først og fremmest på at få en dejlig dag,” siger Karen Wohlert, der havde fået pigernes størrelser på forhånd, så hun kunne finde en masse tøj frem til pigerne, inden de kom.
Magasin har valgt ikke at lave egentlige konfirmationsområder, for konfirmanderne vælger ifølge forretningschefen i Magasin forskellighederne fuldstændig ligesom voksne gør.
“Vi kan ikke længere sætte konfirmanderne i bås. De vælger helt forskelligt, både når det kommer til mærker og priser,” siger Johnny Buchgraitz.
Og et af de helt store hits hos pigerne på blå mandag er i øvrigt at få lagt makeup. Derfor er makeup-området iMagasin også gearet til at tage imod konfirmanderne på andendagen, men tung makeup skal de kigge langt efter.
“Vi har respekt for, at det stadig er børn, der kun lige er på vej til at blive voksne, så de får ikke lagt tung aften-makeup”, siger Johnny Buchgraitz.

Nicoline Dam Kristensen har valgt sit tøj og får nu lagt en let makeup.

Nicoline Dam Kristensen har valgt sit tøj og får nu lagt en let makeup.

Det er første gang Sofie Frydkjær Bærentsen prøver at få lagt makeup.

Det er første gang Sofie Frydkjær Bærentsen prøver at få lagt makeup.

Emily Bechtold er krøbet i en hvid bluse med tilhørende nederdel, men hun skifter hurtigt nederdelen ud med et par sorte jeans.

Emily Bechtold er krøbet i en hvid bluse med tilhørende nederdel, men hun skifter hurtigt nederdelen ud med et par sorte jeans.

Cille Als og Emily Bechtold vurderer kjolen. Skal? Skal ikke? Cille ender med at beholde kjolen på.

Cille Als og Emily Bechtold vurderer kjolen. Skal? Skal ikke? Cille ender med at beholde kjolen på.

De fire piger fra 7 G på Hjalleseskolen skåler i smoothie. De skal konfirmeres lørdag den 30. april kl. 12 i Hjallese Kirke.

De fire piger fra 7 G på Hjalleseskolen skåler i smoothie. De skal konfirmeres lørdag den 30. april kl. 12 i Hjallese Kirke.

Publiceret 30 April 2016 11:30