Lige nu ligger gården alene på marken, men det ændrer sig ganske snart. (Privatfoto)

Lige nu ligger gården alene på marken, men det ændrer sig ganske snart. (Privatfoto)

Nyt udflugtsmål for hele familien

Stubager Park byder på Put and Take sø og en masse dyr til glæde for hele familien. Parken forventer, at kunne byde de første gæster velkommen til næste sommer

Af
Af Katrine Thorlund

På et landsted mellem Ølby og Store Salby er der gang i store projekter. Stubager Park vil over de næste år tage form til at blive et samlingssted for hele familien med adgang til dyr og fiskeri.
"Min farmor og farfar havde i sin tid mink avl, men de vil ikke drive landbrug mere. Derfor fik vi ideen til at bruge gården til noget helt andet," fortæller Freja Falck Skallerup, der sammen med sine forældre skal drive den nye park.
Ganske snart går gravearbejdet i gang til en stor Put and Take sø, som kommer til at byde på mange forskellige typer af fisk. Søen forventes klar til åbning d. 1. juli 2017.
Derudover kan børnefamilier og institutioner se frem til et oplagt udflugtsmål, når staldene kommer til at huse heste, gris, køer, kaniner og meget mere.
"Vi har allerede nu nogle miniature heste, som er gode til besøgende med særlige handicap. De slapper af sammen med hestene," forklarer Freja Falck Skallerup.
Planerne for Stubager Park indebærer blandet andet, grill-områder, køkkenhave og krydderurter som folk kan bruge, når de tilbereder deres mad på gården, naturlegeplads for børnene, kiosk med fiskegrej og drikkevarer, og i fremtiden et bed and breakfast.
Der vil løbende blive afholdt forskellige arrangementer for hele familien i parken på Lyngvej 38.

Snart begynder gravearbejdet til den store nye sø. (Privatfoto)

Snart begynder gravearbejdet til den store nye sø. (Privatfoto)

Publiceret 01 June 2016 07:00