SE BILLEDER:

Vojens sparker speederen helt i bund på fredag

Butikkerne i Vojens inviterer til "Racing by Night" på fredag - helt til klokken 22.00

Af
Peter Rasmussen

Vojens by har altid haft oktan i blodet. Mange af Danmarks bedste motorsportsprofiler har slidt numsen ud af deres første køredragter på byens gokartbane eller kastet med slagger på byens speedwaybane. I Vojens er man ikke bange for at give den gas.
Det gælder også på fredag når byens butikker inviterer til 'Racing by Night'. En aktivitet, hvor butikkerne holder åbent til klokken 22.00 - med fuld gas på de bedst tænkelige tilbud.
Udenom butikkerne får den også alt hvad remmer og seler kan holde. På side 14 kan du læse hvad der sker i Vestergade. I RådhusCentret er der opstillet telte, borde og bænke. Den levende musik leveres af Konexion
Phunky serverer helstegt pattegris, Hotel Vojens har Bix & Bajer på menuen. Hos Nielsens Bageri serveres der kaffe og kage og Grill Experten er rykket i RådhusCentret for at servere gammeldaws isvafler.
Og så er der ellers masser af højpotente racere at kigge på. I feltet af seje biler kan man opleve en DTC racer.

Publiceret 01 June 2016 07:00