Rasmus Falk i sin sidste OB-kamp.

Rasmus Falk i sin sidste OB-kamp.

Stjernestøv i lille landsby:

Superliga-giganterne gæstede Ubberud

Sepp Piontek stod i spidsen for upåagtede Ubberud IF, da Falk og resten af OB-stjernerne indtog landsbyens fodboldfort

Af
Emil Hermann

En historisk dag for Ubberud IF.
Den blomstrende idrætsklub, der holder til i en lille landsby 10 kilometer vest for Odense, blev tirsdag aften udfordret af Fyns højtprofilerede fodboldflagskib, OB.
Ubberud IFs Serie 1-hold, der i øvrigt er tæt på at rykke op i Albaniserien med tre runder igen, blev fornemt dirigeret af den tidligere danske landstræner fra 79 til 90, Sepp Piontek.
Den 76-årige trænerlegende, der er kendt som hovedmanden bag vendepunktet i dansk fodbold, havde sagt ja til tjansen for cirka et år siden i forbindelse med indvielsen af klubbens flotte bevægelseshus.
Et hus, der øvrigt har en mindeplade stående foran hovedindgangen til ære for Europamesteren Richard Møller Nielsen, der er født i Ubberud.
“Sepp bor i vores område i dag, så det er ret pudsigt,” fortæller Michael Podiss Petersen, bestyrelsesformand i fodboldafdelingen.

Samler lokalsamfund

Michael Podiss Petersen er enormt glad for, at 10 til 15 frivillige personer i fem måneder har arbejdet hårdt på at få gjort landsbyen klar til OB-indtagelsen.
“Vi får samlet vores lokale borgere. Det er fire år siden, at vi mødte Vejle i pokalturneringen, hvor der var en del hype omkring kampen.”
Et Superliga-mandskab har Ubberud IF dog aldrig mødt.
Derfor håber bestyrelsesformanden, at alle klubbens fodboldhold får glæde af det overskud, som kommer ud af sommerkampen.
“Vi har cirka 250 medlemmer i fodboldafdelingen, der tæller ungdom, senior og kvinder. Pengene bliver fordelt til alle hold, så vores lille klub kan fortsætte med at tilbyde fine forhold til alle hold.”

1000 tilskuere nød det gode vejr og så OB vinde med 9-0.

1000 tilskuere nød det gode vejr og så OB vinde med 9-0.

1000 tilskuere

Opbakningen til kampen var overvældende, da 700 betalende og 300 børn så på.
Det kom bag Michael Podiss Petersen, der slet ikke havde regnet med så mange mennesker.
“Vi havde håbet på 500 stykker, så det er virkelig flot, at så mange lokale folk kom og bakkede os op.”
Kampen endte i øvrigt 9-0 til OB. Rasmus Falk lavede 3, Yao Dieudonne 3, Mathias Greve 2 og Thomas Mikkelsen et mål.

Sepp Piontek var med til at dirigere Ubberuds tropper. De velkendte udbrud kom hist og her.

Sepp Piontek var med til at dirigere Ubberuds tropper. De velkendte udbrud kom hist og her.

Publiceret 01 June 2016 11:45