Uddannelse:

UC Syd åbner dørene

UC SYD på Degnevej åbner nu dørene til åbent hus, så uddannelsessøgende kan komme og se campus samt stifte et nærmere bekendtskab med en række uddannelser.

Ansøgningsfristen til en videregående uddannelse via kvote 1 er den 5. juli klokken 12.00, så der er en måneds tid til at drømmeuddannelsen skal søges. Det betyder, at hvis du har spørgsmål om det valg, du måske allerede har truffet, eller måske bare ønsker at blive klogere på UC SYD's uddannelsestilbud, så er der rig mulighed for at få svar den 1. juni, hvor åbent hus arrangementet afholdes mellem klokken 18.00 og klokken 20.00.

De uddannelser, du kan komme og høre mere om, er administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, laborant, lærer, pædagog, meritpædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.

Publiceret 01 June 2016 09:00