Vennerne fra Vild med Dans samles nu i Cirkus Arena. Foto: Christian Warrer

Vennerne fra Vild med Dans samles nu i Cirkus Arena. Foto: Christian Warrer

Cirkus:

Fra Vild med Dans til lige så Vild med Cirkus

Vild med dans-venner mødes under Cirkus Arenas teltkuppel i Haderslev mandag

Ud over kridtede dansesko, vil du opleve James Sampsons skønne sangstemme og Sara Maria i rollen som sprechstallmeister sammen med Arenas hjemvendte søn, Patrick Berdino. Mød 'Vild med cirkus'-trioen, der forener showbiz, musikoplevelser og cirkustraditioner, når de sammen præsenterer årets forestilling i Cirkus Arena, der rammer Haderslev den 13. juni klokken 18.30 på Cirkuspladsen ved Sydhavnsvej.
Årets forestilling er meget mere end gensyn med Vild med Dans-vennerne. Fra det store program kan nævnes: Verdens hurtigste jonglør Mario Berousek, der har arbejdet 8 år i Moulin Rouge, 'Vild med cirkus'-ballet med glitrende kjoler og svingende hofter, Arenas italienske husklovn Jimmy Folco er tilbage i lidt for store dansesko, En euforiserende lasermand, der kaster magisk lys over forestillingen, Masser af dejlige cirkusdyr med Arenas elefanter samt søløver og araberhingste i skøn forening med puklede eksoter.
“Det føles som at komme hjem at skulle rejse med Cirkus Arena. Min far var cirkusartist, og jeg er spændt på at skulle skabe min egen cirkushistorie. Som tv-vært har jeg stået meget foran skærmen, så jeg glæder mig til at komme helt tæt på folk – og kunne give publikum et kram,” siger Sara Maria Franch-Mærkedahl./pra

Publiceret 11 June 2016 06:00