Lørdag den 18. juni er der sommersolhvervsfest i jernalderlandsbyen. Pressefoto.

Lørdag den 18. juni er der sommersolhvervsfest i jernalderlandsbyen. Pressefoto.

Fest for sommer og frodighed

Lørdag den 18 juni er der sommersolhvervsfest i jernalderlandsbyen i Vingsted.
Her kan alle komme og fejre den lyse tid. Temaet for dagen er 'frodighed', hvor gudinden Freja har hovedrollen.
Deltagere i festen kan være med i alle de forberedelser, der hører til en rigtig jernalderfest: vær med til at grutte korn og koge og stege mad over bål, samle urter, bage brød og anden madlavning. Sommeren skal også markeres med flettede blomsterkranse og lerfigurer.
Og til en rigtig fest hører også musik og musikinstrumenter. Elever fra Vejle Musikskole spiller oldgamle toner undervejs i forberedelserne og til festen under kyndig vejledning af en musikskolelærer, og gæster kan selv være med til at snitte egne musikinstrumenter. De skal bruges i optog og offerceremoni, som er en del af festen, og dagen slutter på stormandsgården ved skumringstid med sagn og hyggelige fortællinger at gå hjem på.
Det hele foregår i tidsrummet fra klokken 15 til 21, og det koster 80 kroner for voksne og 40 kroner for børn at deltage.

Publiceret 16 June 2016 07:00