I morgen serverer Alsie Express stewardessen fødselsdagskage.

I morgen serverer Alsie Express stewardessen fødselsdagskage.

I morgen kommer stewardessen med fødselsdagskage

Alsie Express markerer tre års fødselsdag på et tidspunkt, hvor passagertallet er stigende

I morgen fredag den 17. juni er det nøjagtig tre år siden, at Alsie Express fløj sin første flyvning på ruten fra Sønderborg til København. På samtlige afgange dagen igennem serveres der naturligvis fødselsdagskage, mens der på dagens sidste aftenflyvning også serveres en kold fredagsøl.
Ruten har i dag et årligt passagertal på omkring 55.000. Tallene for april og maj viser en positiv vækst på henholdsvis 2 og 4 pct.
"Vi er inde i en god udvikling, hvor de nye produkter, vi har introduceret, har gjort det mere attraktivt for erhvervslivet at benytte ruten. I de senere måneder har vi også henvendt os med nye produkter til de privatrejsende for at få flere gæster på de afgange, der er knap så attraktive for erhvervslivet. En bedre belægning på alle afgange er nemlig med til, at vi kan fastholde fem daglige afgange til og fra København. Et øget privat rejsebehov er en af forudsætningerne for ikke at skulle reducere antallet af flyvninger i de perioder, hvor erhvervslivet holder ferie. Jeg håber, at væksten på sigt vil kunne øge antallet af afgange," siger Alsie Express' administrerende direktør Lone M. Koch.

Massiv markedsføring

Sønderborg Lufthavn gælder sig også over at se en positiv trend på passagerudviklingen.
"Vi ser frem til sammen med Alsie Express at markedsføre lufthavnen massivt i det nordtyske område i de kommende måneder," siger lufthavnschef Christian Berg, Sønderborg Lufthavn.

Alsie Express' administrerende direktør Lone M. Koch har et ønske for fremtiden.

Alsie Express' administrerende direktør Lone M. Koch har et ønske for fremtiden.

Et ønske for fremtiden

Som enhver anden fødselar har Alsie Express' chef Lone M. Koch også et ønske for fremtiden. Det er, at den trend og den gode modtagelse af de nye tilbud for alvor slår igennem og giver ruten det kendskabsløft, der skal til for yderligere ruteudvikling fra Sønderborg.
Ifølge et internationalt analysefirma hører Alsie Express til i toppen af europæisk luftfart, når det handler om regularitet og punktlighed.

Kort om Alsie Express

Luftfartselskabet er etableret i 2013 og driver flyruten mellem Sønderborg og København. Det sker med de let genkendelige sorte ATR72-500 fly med 48 komfortable sæder med god benplads. Ruten beflyves med fem daglige returflyvninger og en returflyvning både lørdag og søndag.
Alsie Express beskæftiger omkring 20 serviceorienterede medarbejdere, som alle har den målsætning, at gøre forbindelsen til den foretrukne transportform når erhvervs- og privatrejsende skal til og fra Grænseregionen, Hovedstadsområdet og videre ud i verden.

Publiceret 16 June 2016 09:00