Foto: Legoland

Foto: Legoland

Legoland opgraderer sikkerheden

Fra i dag, torsdag den 16. juni, indfører Legoland i Billund et nyt, synligt sikkerhedstiltag ved indgangen til parken.
I forbindelse med højsæsonen og et øget antal gæster, indsættes ekstra sikkerhedspersonale ved hovedindgangen som har til opgave at kontrollere, at der ikke medbringes ulovlige genstande i Legoland.
"Vi står foran højsæsonen, hvor Legoland bliver besøgt af rigtig mange mennesker og har besluttet at indføre dette tiltag som en ekstra tryghedsskabende foranstaltning for gæster og medarbejdere", siger direktør i Legoland, Christian Woller, i en pressemeddelelse.
Ændringen kommer ikke som en reaktion på nye oplysninger fra myndighederne, men er en del af den løbende justering af sikkerhedstiltagene i Legoland. Lignende tiltag er implementeret i de øvrige Legolandparker rundt om i verden.

Publiceret 16 June 2016 08:50