Mange spændende ting til Rishøjhallens loppemarked.

Mange spændende ting til Rishøjhallens loppemarked.

Rishøjhallens Loppemarked 2016

For 46. gang åbner Skensved Idrætsforening, Rishøj Idrætsforening og Rishøjhallens Venner dørene op for loppemarked i Rishøjhallen

Rishøjhallens loppemarked finder sted lørdag den 18. juni klokken 10.00 – 15.00 og igen søndag den 19. juni klokken 10.00 – 12.00.
Der er hele året indsamlet mange effekter så udbuddet i år er mangfoldigt og spændende. Rishøjhallens to store haller er fyldte, og man vil kunne gøre spændende og interessante loppefund, både ældre og nyere ting: Legetøj, møbler, radio & TV, udendørs ting som græsslåmaskiner, nips, bøger, malerier, tasker/sko,tøj/broderier, lamper, og ure.
Hver time udtrækkes gavekort på indgangsbilletten. Prisen på indgangsbilletten er 20 kr.
I lighed med sidste år vil der igen i år være en tombola, hvor gæsterne kan vinde præmier sponsoreret af butikker i nærområdet. Der er i alt 200 præmier.
Nogle af de effekter der er indsamlet i årets løb, kan ses på hjemmesiden ”skensvedif.dk”; loppemarked 2016.
Overskuddet fra loppemarkedet går til de unges idræt i Rishøj IF og Skensved IF.

Publiceret 16 June 2016 14:00