Alle elever har i forbindelse med GF2-uddannelsen været tilknyttet en lokal virksomhed.

Alle elever har i forbindelse med GF2-uddannelsen været tilknyttet en lokal virksomhed.

Sommereksamensmesse på Køge Handelsskole

På Køge Handelsskole indbød eleverne og lærere til Eksamensmesse ved afslutning af GF2 på EUD Business. Et kondenseret eksamensforløb er snart ved vejs ende

En ny tradition er født på Køge Handelsskole. Med den nye reform på erhvervsuddannelsesområdet er nye eksamensformer trådt i kraft, så i januar havde Køge Handelsskole debut på den første gruppeeksamen for eleverne på GF2 i uddannelsesspecifikke fag i detail og handel, og i denne sommertermin introducerer man event.
”GF2 er for de elever, der har været ude og lave noget andet lige efter folkeskolen – eller måske taget et andet grundforløb på en anden skole. Forløbet spænder over 20 ugers undervisning, og så skal de til eksamen,” siger underviser og koordinator Gitte Dyrløv.
”Alle elever har været tilknyttet en virksomhed i lokalområdet, som de har hentet informationer fra. Virksomhederne fungerer både som empiri, kilde og som et lille netværk ind i den branche, man interesserer sig for som elev på EUX & EUD Business – og den virkelighed, de uddanner sig til. Alle lærere fra de forskellige grundfag har bidraget til at udarbejde spørgsmål, der knytter sig til projektet,” siger hun.

Direkte i ilden

Eksamensmessen tirsdag eftermiddag var forældre, venner, lærere og de deltagende virksomheder inviteret med til.
”Vi høstede gode erfaringer fra vinterens eksamensmesse, og vi har ikke ændret meget på setuppet. Vi har lagt vægt på, at eleverne skulle arbejde praktisk med undervisningens teori, så for dem har det handlet om at arbejde så kreativt og mange-kommunikerende som muligt," fortæller Gitte Dyrløv.
"For mange af eleverne er det første gang, de skal ud og finde arbejde i virkeligheden, så eksamensmessens form med virksomhedssamarbejder laver en blød overgang fra skole til arbejdsmarkedet. På messen kommer virksomheder og ser, hvordan eleverne med udgangspunkt i deres samarbejde har koblet den teoretiske viden med praksis ude fra virksomhederne.
Eleverne havde virkeligt gjort meget ud af det – de fandt det tydeligvis både sjovt og udfordrende arbejde praktisk med deres virksomhed. I går langt ud på eftermiddagen måtte jeg sige til eleverne, at nu måtte de holde inde med arbejdet og tage hjem og slappe af,” griner hun.
”Eksamensmessen gør en stor dyd ud af talemåden ”Show it, don't tell" – så ikke så meget snak, vis i stedet hvad du ved om din virksomhed. Når det går løs ved eksamensbordet, er konteksten naturligvis en anden – og her skal eleverne formidle alt, hvad de har lært” siger Gitte Dyrløv.

Ved eksamensmessen viste eleverne på Køge Handelsskole, hvad de vidste om deres virksomheder.

Ved eksamensmessen viste eleverne på Køge Handelsskole, hvad de vidste om deres virksomheder.

Publiceret 16 June 2016 14:00