Farverige malerier af Jan Sivertsen ved kunstforeningens jubilæumsudstilling.

Farverige malerier af Jan Sivertsen ved kunstforeningens jubilæumsudstilling.

Succesfuld jubilæumsudstilling

Da Køge Kunstforening inviterede til jubilæumsudstilling, havde Jan Sivertsen malet hundrede billeder til Køge. Ved afslutningen af udstillingen var næsten halvdelen solgt

Kunstforeningens formand Gitte Dyrløv udtrykker sin glæde over de mange besøgende både til ferniseringen og i de efterfølgende 3 uger, hvor billederne kunne ses i Gule Hal. Hun omtaler udstillingen med talemåden ”en succes har mange fædre”, og det gælder i rig udstrækning her.
Bestyrelsen har i halvandet år arbejdet med planlægningen, en række institutioner og erhvervsvirksomheder i Køge har som sponsorer givet deres bidrag og udstillingslokalet Gule Hal er stillet gratis til rådighed af Køge Kyst. Samtidig har Køge Kyst givet et kontant beløb. Det samme har Carlsen-Langes Legatstiftelse og Trelleborg Fonden – Sydbank.
Uden sponsorer og uden de mange frivillige arbejdstimer, der hele tiden ydes, ville Kunstforeningen ikke bestå, og en sådan særudstilling ville ikke kunne gennemføres. Kunstforeningen har desværre ikke nogen fast adresse, men må ved hver ny udstilling ud at finde egnede lokaler. Det kan kræve en stor arbejdsindsats at omdanne en butik, et værksted eller et andet rum til et galleri, så derfor står en fast adresse højt på ønskelisten for kunstforeningen.
Jan Sivertsen er opvokset i Køge. Han bor og arbejder nu i Paris, men han har aldrig glemt sin hjemby, og han kommer ofte og gerne tilbage her til.

Publiceret 16 June 2016 07:00