Skatkammeret hos Clay Keramikmuseum Danmark i Middelfart. Foto: Thomas Mølvig

Skatkammeret hos Clay Keramikmuseum Danmark i Middelfart. Foto: Thomas Mølvig

Clay Keramikmuseum:

Tre gange så mange gæster

Siden genåbningen af keramikmuseet i Middelfart er det væltet ind med folk

Clay Keramikmuseum Danmark i Middelfart genåbnede i maj 2015 efter en omfattende om- og tilbygning. Siden er det væltet ind med gæster. Faktisk kommer der nu tre gange så mange gæster som før ombygningen.
Siden maj 2015 har omkring 63.000 besøgt det smukt beliggende museum, der udover en stor samling af moderne keramik også rummer Royal Copenhagen Samlingen - og byder på skiftende særudstillinger.
De mange gæster stille nye krav til både museets personale og ledelse.
I efteråret fik museet en ny bestyrelsesformand i Erik Jacobsen. Nu bliver bestyrelsen yderligere forstærket med museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle By.
“Clay har helt sikkert potentiale til at nå ud til endnu flere,” lyder der fra Thomas Bloch Ravn i en pressemeddelelse.
Han får følgeskab af den erfarne erhvervsmand Knud Erik Hansen fra møbelvirksomheden Carl Hansen & Søn.
Det tredje nye medlem i bestyrelsen er billedkunstlærer Bodil Lütken, der repræsenterer museets venneforening.
LS

Publiceret 16 June 2016 08:00