Flere indbrud i Sønderborg i nat

Af
Mikkel Hansen

Politiet har modtaget flere anmeldelser om indbrud i Sønderborg.
Klokken 23.03 i går aftes blev der anmeldt indbrud i en lejlighed på Søgræsvej i Sønderborg.  
En 84-årig kvinde vågnede og opdagede, at en tyv havde opbrudt et køkkenvindue. Flere skuffer og skabe var gennemrodet, og der blev stjålet to smykkeskrin med smykker, en damehåndtaske og kontanter.
På Ryttervægnet i Sønderborg kom to tyve kommet ind ad en ulåst dør og stjal cirka 3.000 kroner ved 1-tiden i nat.
Klokken 6.30 anmeldte  en 72-årig mand, at han havde været udsat for indbrud i nattens løb. Tyven var kommet ind gennem en åbentstående dør, og der blev stjålet en mobiltelefon samt penge fra et natbord i soveværelset, hvor manden sov.
Der har også været indbrud i et kælderrum på Oehlenschlægersgade i Sønderborg i tidsrummet fra 12. juli til 31. august. Her er der stjålet en grøn mountainbike af mærket Montra.
 

null

Publiceret 01 September 2016 10:32