Ung mand kørte på stoffer

Omkring klokken 22.45 i går aftes fik politiet i Kolding en anmeldelse om et mindre færdselsuheld, hvor føreren af en en bil havde mistet herredømmet over bilen i en højrekurve, hvorefter han var kørt ind i en hæk.
Da politiet kom ud til stedet, kunne de konstatere, at den blot 19-årige mandlige fører af bilen var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev herefter anholdt og taget med på stationen til en blodprøve, fortæller lokalpolitiet i Kolding. 

Publiceret 01 September 2016 10:45