Stephanie Maria skal over fem dage dygtiggøre sig udi singersongwriter genren ved en workshop i København

Stephanie Maria skal over fem dage dygtiggøre sig udi singersongwriter genren ved en workshop i København

Ung randrusianer til talentudvikling i København

Copenhagen Songwriters Festival har netop offentliggjort de sidste navne, og på listen af overraskelser, som festivalen har holdt tilbage til det allersidste, er 19årige randrusianske Stephanie Maria
 
Det unge musiktalent fra Randers har sunget og spillet sig ind i et line-up af stærke sangskrivere fra ind- og udland. Stephanie Maria skriver og synger sin egne sange, som hun komponerer bag keyboardet eller på hendes guitar. Stilen er melankolsk, drevet og fremført med en sikker vokal, der har en snert af soul. 
Hun er i øjeblikket ved at gøre sig klar til at skulle i studiet for at indspille med producer Claus Haargaard (Nick Sway) og siger i forbindelse med forberedelserne: “Det har været vigtigt, at finde den rigtige sound, og på den måde genkalde den følelse, som musikken indeholder i dens grundform, som når en sang er blevet skrevet ved klaveret.”
Stephanie Maria er netop begyndt i 3.G på Randers Statsskole, men indfinder sig altså om under to uger på scene med navne som franske Colline Hill, engelske Jordan Jackson og de danske sværvægtere Simon Lynge, Louise Hart med flere, når den ottende udgave af Copenhagen Songwriters Festival løber af stablen den 30 august til 4. september.
 
Et spirende lokalt talent
Stephanie Maria blev i en ung alder udtaget til talentudviklingsprojektet ’’Talent013’’ i Randers og spillede i den forbindelse sin første koncert, der høstede 4 ud af 6 stjerner i Musikmagasinet Gaffa. Siden har hun blandt andet optrådt live på TV Østjylland, spillet opvarmning for Marie Frank og Ida Gaard, og har medvirket i teaterkoncerten ’’My Life’’ på Randers Egnsteater med eget materiale. I marts måned blev hun kåret som ”Stærk profil” i Randers Kommunes “Strømninger” med en medfølgende præmie doneret af Randers Havn. Hun har netop optrådt i forbindelse med Randers Ugen 2016. 

Kommende koncerter:

-    2. september Copenhagen Songwriters Festival
-    1. oktober, åbning af det regionale spillested Turbinen, Randers
-    5. oktober Turbinen, Randers, som led i det lokale talentprojekt Stephanie Maria medvirker i
-    18. oktober Godset, Kolding

Om Copenhagen Songwriters Festival

Festivalen, der har fokus på musikalsk intimitet og som hylder den minimalistiske musikfremførelse, tæller traditionen tro både veteraner, etablerede navne samt lovende, spirende talenter, som præsenteres under overskriften “New & Know”.

Festivalens fokus er de musikere, som selv skriver, komponere og fremfører deres sange - ofte alene på guitar eller klaver, eller måske i en mindre, intim bandbesætning. Danske repræsentanter for sangskrivertraditionen tæller bl.a. Kim Larsen, Sebastian, Tobias Trier og Tina Dickow.

Publiceret 01 September 2016 10:00