Uffe Holm er blandt de mange standup-komikere, der lægger vejen forbi Aabenraa i morgen, fredag.

Uffe Holm er blandt de mange standup-komikere, der lægger vejen forbi Aabenraa i morgen, fredag.

Comedy Festival:

Folk kommer til at skraldgrine

Af
bs

Aabenraa Comedy Festival løber af stabelen for første gang i morgen, fredag, og det glæder arrangørerne sig rigtig meget til.
”Vi glæder os rigtig meget til fredag  kl. 15, hvor Aabenraa Comedy Festival skydes i gang på IBC i Aabenraa”, siger Susanne Gram Skjønnemann, CampusKoordinator ved Aabenraa Kommune. ”Vi er enige om, at vi har fået sammensat et program, der nok skal give os alle sammen noget at grine af og tænke over”, fortsætter hun.
Det er Stand-Up'erne Uffe Holm, Jacob Tingleff, Adam & Noah, Mark Le Fevre, Kasper Gross, Kasper Porsdal, Jakob Thrane, Jonas Brøndum, Jonas Kjærsgaard og Victor Lander, der giver den gas på IBC, Storetorv, Nørretorv og i Sønderjyllandshallen. Se program på Facebook under Stand-Up Aabenraa.
Arrangørerne bag Aabenraa Comedy Festival er stolte og glade over at flere fonde i byen bakker op om Festivalen og har valgt at give festivalen en økonomisk indsprøjtning. Udover Spotlight Aabenraa har Sydbankfonden bidraget med 20.000 kr. og Erik Skifter Andersens Fond med et tilskud på 10.000 kr. I dag har også Meldgaard koncernen meddelt, at de bakker op om festivalen med 5.000 kr. Arrangørerne glæder sig over, at også erhvervslivet modtager festivalen positivt, og er med på at give en hjælpende hånd, når et nyt tiltag skal sættes i gang.      
 
 

Billetter

Sonderjyllandshallen.billetten.dk 

Publiceret 01 September 2016 14:00