Ceman henter forstærkning i Sverige på grund af sang skadesregn over de lyseblå.

Ceman henter forstærkning i Sverige på grund af sang skadesregn over de lyseblå.

Ishockey:

SønderjyskE henter back i Sverige

De mange skader tvinger de lyseblå til at hente forstærkning. Det sker i Allsvenskan

Af
pra

Der er mildest talt kø på skadeslisten i SønderjyskE Ishockey, hvor truppen er hårdt ramt på særligt de defensive positioner. Klubben tager nu konsekvensen, og henter med omgående virkning forstærkning fra Allsvenskan i skikkelse af Tommy Wargh.
Den 29årige svensker har prøvet lidt af hvert, og kan fremvise et ganske flot CV. Det er bl.a. blevet til to sæsoner i den stærke, russiske KHL liga, en sæson i den finske Liiga, 132 kampe for MODO Hockey i den svenske liga SHL, og senest har Tommy Wargh optrådt for IF Björklöven i Allsvenskan.
Den rutinerede back har foreløbigt underskrevet en korttidskontrakt på to måneder, hvorefter parterne ifølge cheftræner Dan Ceman ser hinanden an igen:
"Vi havde ikke planlagt flere signinger i første omgang; men må også reagere i en situation, hvor flere bærende spillere er ude med skader af forskellig varighed. Korttidskontrakten med Tommy Wargh giver os noget tid til at få vurderet skadessituationen og ikke mindst hvad holdet har behov for, når de to måneder er gået," siger Dan Ceman, og fortsætter:
"Tommy Wargh er en dygtig spiller med et solidt CV. Han styrker er hans gode skøjteløb og evne til at flytte pucken. Han er en spillende back, som kan lide at involvere sig offensivt, og han passer også perfekt til den tempofyldte stil, vi gerne vil praktisere i denne sæson. Han er opfostret med den svenske ishockeyskole, har spillet på et højt niveau og er derfor også både solid defensivt og vant til hård konkurrence."
"Vi vurderede, at vi nu og her havde behov for en dynamisk back, og her er jeg overbevist om, at Tommy Wargh vil opfylde vores ønske," slutter Dan Ceman.


Tommy Wargh

Nationalitet:     Sverige
Alder:             29 år (19.12. 1986)
Højde:             179 cm.
Vægt:             80 kg.
Position:         Back
Fatning:          Venstre
Kontrakt:         2 måneder (31.10. 2016)
Trøjenr:           ikke oplyst
Statistik:         www.eliteprospects.com
Tidligere klubber: Bl.a. MODO Hockey, Molot-Prikamie Perm, Yugra Khanty-Mansiysk, Automobilist Ekaterinburg, HIFK, IF Björklöven

Publiceret 01 September 2016 08:45