Filmklub lader rullerne løbe igen

Så er Ribe Filmklub klar til at vise en række spændende film her i løbet af efteråret i seminarieHuset. Fællessalen.

Første film på programmet er den svenske film ”Mig ejer ingen”, som vises onsdag den 14. september kl. 19. Den er baseret på virkelige hændelser og fortæller om den ubetingede kærlighed mellem en far og datter, som ikke engang alkoholisme kan forpurre. Datteren Lisa vokser op i 1970'ernes Sverige, hvor landet er plaget af klassekamp.

Lisas far Hasse kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen og skaffe mad på bordet. Det rammer den lille familie hårdt, da Lisas mor finder en anden mand og forlader dem. Sorgen efter den tabte kærlighed får Hasse til at søge trøst i alkoholen. Mikael Persbrandt har den altdominerende rolle som faren Hasse.

Publiceret 09 September 2016 08:30