Udstilling om træer i Falcks Hus

Bodil Bjerregaard åbner for 7. år sin 'septemberudstilling' i Falcks Hus, Ved Slottet 27, Aabenraa, med fernisering lørdag 10. september kl. 14 -16, hvor der bydes på et glas vin m.m. I år handler det om træer.
Bodil Bjerregaard har inviteret to billedkunstnere fra Als: Hanne A. Jacobsen, Svenstrup, tegner og maler akvarel, og Hanne Kaas Laursen, Sønderborg, eksperimenterer med grafiske teknikker og maler anderledes akvareller. Bodil Bjerregaard maler akvarel og har malet flere serier med træer, som hun bl.a. ridser ned i den våde farve.
Udstillingen er åben lørdage og søndage frem til 25. september kl. 14 – 17. Der er fri entre.

Publiceret 09 September 2016 09:00