Dans i AB-studiet. I år deltager 375.900 børn landet over i projektet Aktiv Året Rundt, svarende til to tredjedel af alle Danmarks skolebørn. Foto: Pressefoto

Dans i AB-studiet. I år deltager 375.900 børn landet over i projektet Aktiv Året Rundt, svarende til to tredjedel af alle Danmarks skolebørn. Foto: Pressefoto

Skolebørn gav den gas på gulvet

Mandag og tirsdag i uge 39 stod menuen på disco, hiphop og standarddans, da godt 275 skoleelever i Aabenraa fra 0-10. klasse dansede igennem i Aabenraa i forbindelse med det landsdækkende sundhedsprojekt Aktiv Året Rundt, der støttes af Nordeafonden.
De mange børn indtog mandag de bonede gulve i Sportscentrum hos AB Dance i Aabenraa, og tirsdag lagde dansestudiet “Step by Step” lokaler til 'Skolerne danser'. Programmet bød på masser af bevægelse til gode rytmer, og børnene fik lov til på egen krop at mærke alt det gode, dansen kan tilbyde som fritidsaktivitet. Håbet er, at børnene gennem projektet opnår sundere vaner og oplever, at det godt kan være sjovt at være sund. Gode og sunde vaner grundlægges nemlig i barndommen, så filosofien er, at “Skolerne Danser” sammen med projektets mange andre “idrætsdage” kan give lyst til endnu mere.
Lærerne får også via projektet inspirationsmateriale, så de kan arbejde videre med motion i hverdagen sammen med børnene. dietz

Publiceret 01 October 2016 10:45