Peer Frederiksen

Peer Frederiksen

60 ÅR

Peer Frederiksen, indehaver af det lokale snedkerfirma P.E.F A/S på Strandskadevej, runder de 60 år på næste tirsdag den 11. oktober. Fødselaren har i mere end 30 år drevet selvstændig snedkervirksomhed, først på Nyelandsvej på Frederiksberg med 85 kvdm. værksted. Famlien flyttede til Kærgaardsvej i Hvidovre i 1983, og indrettede derefter lokaler fra 1992 i i den gamle smedie i Hvidovregade. Det blev også for småt til den ekspanderende virksomhed og i 1999 flyttede man til bygningerne på Strandskadevej med 1.480 kvm. og med ikke færre end 12 medarbejdere. Peer Frederiksen har i årenes løb også påtaget sig mange faglige repræsentative hverv. Han er bl.a. viceoldermand i Københavns Snedkerlaug, har sæde i repræsentantskabet i Dansk Byggeri og Håndværkerforeningen for København, og er tillige med i i Snedkerfagets fællesudvalg og censor på Teknisk Skole.- Firmaet var i en årrække også kendt for store sponsorskaber, - lokalt mest i HBC og hovedsponsor for flere badmintonverdensmestre, samt i HIF ungdomsfodbold.

Publiceret 04 October 2016 08:00