Anders Stig Rasmussen står som mangeårig træner klar med ekspertise og vejledning i sportsbutikken Pro Fodbold.

Anders Stig Rasmussen står som mangeårig træner klar med ekspertise og vejledning i sportsbutikken Pro Fodbold.

Lokal træner har åbnet Pro Fodbold

Anders Stig Rasmussen fra Rosenhøj Boldklub har åbnet Pro Fodbold på Vigerslevvej

Hvidovreborger, fodboldtræner og mangeårigt medlem af Rosenhøj Boldklub Anders Stig Rasmussen har åbnet sportsbutik “Pro Fodbold” på Vigerslevvej 54 A i Valby.

Af
key

Anders Stig Rasmussen vil af mange være kendt som medarbejder hos Fair Play Sportswear på Gl. Køge Landevej, hvor han var ansat i årene fra 2012-2015. Da den tidligere ejer af Fair Play, John Christensen, gik på pension var det derfor også hans drøm, at kunne fortsætte som selvstændig ejer af butikken. Omstændighederne for salget af lokalerne på Gl. Køge Landevej betød imidlertid, at Anders Stig Rasmussen måtte kigge sig omkring efter et andet sted at kaste sig ud i drømmen som selvstændig. - Jeg er jo fra Hvidovre og træner fodboldhold i Rosenhøj Boldklub, så jeg ledte i første omgang efter et godt lokale i Hvidovre. Det var ikke så let, så I stedet fandt jeg det her på Vigerslevvej, som jeg er blevet rigtig glad for, siger han.

Fokus på fodbold

Pro Fodbold åbnede i november 2015 og som navnet antyder har Anders Stig Rasmussen lagt sit fokus primært på tøj og udstyr til fodbold. - Fodbold er det der interesserer mig, og det som jeg har viden om, men jeg har da også andre ting end til fodbold, siger han. Han tilføjer, at det efter hans mening giver en bedre vejledning til kunderne. - Jeg står jo selv i det, som træner. Jeg ved hvad der virker, og hvad man får med de forskellige ting. Og så har jeg jo erfaring både med det praktiske og det sportslige som jeg kan give fif til, siger han. Han mener også, at det er hensigtsmæssigt netop at specialisere sig i en sportsgren, hvis man skal tiltrække kunderne. Heldigvis ligger placeringen på Vigerslevej godt både i forhold til fodboldklubberne i Valby, Frederiksberg, Vanløse og Hvidovre. - Jeg synes, at jeg ligger i lidt af et smørhul, og det betyder meget, siger han.

Publiceret 04 October 2016 08:00