Hos Min Købmand - Børge Købmand i Avedøre kan man nu få sin receptpligtige medicin udleveret.

Hos Min Købmand - Børge Købmand i Avedøre kan man nu få sin receptpligtige medicin udleveret.

Nu kan du afhente din recept-medicin hos Børge Købmand

Fra i mandags har Friheden Apotek og Brøndby Strand Apotek indledt et samarbejde med Min Købmand i Avedøre om at udlevere medicin fra apoteket til kunderne.

Det betyder at du fremover kan afhente nye receptmedicin hos Min Købmand. Det eneste du skal gøre er, at bede din læge om at notere at du ønsker at afhente medicinen hos Min Købmand. Modtager apoteket bestillingen inden kl. 11.00, så kan du afhente din medicin samme dag efter kl. 15.00. Hvis du har en recept kan du indlevere den hos Min Købmand, og hente medicinen dagen efter fra kl. 15.00. På samme måde kan du også bestille apotekets øvrige varer, blot du kontakter apoteket eller udfylder en bestilling hos Min Købmand. Servicen med at hente medicinen hos Min Købmand er naturligvis gratis. Vi håber på at dette kan øge servicen for de borgere som ikke har mulighed for selv at hente medicinen på Friheden Apotek eller Brøndby Strand Apotek.

Publiceret 04 October 2016 08:00