Uffe Schønnemann

Uffe Schønnemann

Ny udstilling af Schønneman

Hvidovre-maleren Uffe Schønnemann er klar med en ny udstilling af hans malerier og akvareller i “Sognets Hus”, Præstegaardsvej 4 i Brøndbyvester.

Der er fernisering søndag den 16. oktober fra kl. 11.00 til 13.00 efter højmessen i kirken. Udstillingen omfatter værker lige fra store ekspressive hav- og landskabsbilleder til en stribe akvareller med havne, skibe og kystpartier bl.a. fra Bornholm, hvor Uffe ind imellem slår sine folder. Her vil også kunne ses malerier i mellemstørrelsen fra inden- og udenlandske havnebyer. Udstillingen hænger til ved juletid og kan ses i husets åbningstid, og alle er velkomne.

Publiceret 04 October 2016 08:00