På billedet ses dem, der gennemførte Harry Potter maraton 2015

På billedet ses dem, der gennemførte Harry Potter maraton 2015

Odense International Film Festival byder velkommen til Harry Potter maraton

Det er allerede 15 år siden, at den første Harry Potter film rullede i biograferne verden over, og bjergtog sit publikum med sit eventyrlige univers og den nervepirrende fortælling. Siden da har ”Harry Potter og de vises sten” fået følgeskab af syv Harry Potter film, som er kendt og elsket af Potter-fans i alle aldre over hele verden. 
Odense International Film Festival - OFF – kan slet ikke få nok af store, magiske filmoplevelser, og selvom OFF normalt holder sig til kortfilm viser festivalen i samarbejde Harry Potter Festival et vaskeægte film-maraton hvor glade Potter fans mødes til film i lange baner, når alle otte film vises i træk i løbet af intet mindre end 21 timer.
De første 3 film vises med dansk tale, så også de helt unge publikummer kan være med og Rosenbækhuset bliver forvandlet til GryffindOFF, fyldt med en liflig duft at popcorn, hygge og magi. Så pak madkurven, puder, tæppe og tryllestav og kom med til over 20 timers magisk underholdning i godt selskab. Det fremgår af en pressemeddelelse. 
Arrangementet foregår lørdag d. 22 oktober kl. 9.30 og slutter kl. ca. 05 på Rosenbækhuset.
Det koster 25 kr. per film eller 150 kr., hvis man vil gennemføre hele maratonet og se alle otte film. Det er tredje gang OFF arrangerer Harry Potter Maraton. 

Publiceret 04 October 2016 11:30