Vaccination

Vaccination

Så er det igen tid til influenzavaccination

Vaccinationen seks steder i Hvidovre i denne uge, - flere vaccinerede vil betyder færre hospitalsindlæggelser

På trods af, at det blot tager få sekunder at blive vaccineret, og at det er både gratis og ufarligt, gør kun ca. 45% af danskerne over 65 år brug af statens tilbud om gratis influenzavaccination.

Danske Lægers Vaccinations Service opfordrer alle borgere over 65 år til at komme hen til en af de over 1000 vaccinationsarrangementer, som de afholder i denne måned. Er man kronisk syg, gravid eller førtidspensionist bør man også lade sig vaccinere, og for disse persongrupper er vaccinationen endda gratis. For alle andre koster det 300 kr. at blive vaccineret. - Du beskytter ikke kun dig selv, men også dine nærmeste. Bliver du ikke syg, smitter du heller ikke, siger cheflægen hos Danske Lægers Vaccinations Service, - og opfordrer alle, der er omfattet af tilbuddet til at tage sin ægtefælle eller en god ven under armen og komme ned og blive vaccineret.

Her foregår det:

Her i Hvidovre kan du blive vaccineret flere steder i den kommende uge: I dag tirsdag den 4.  oktober i  Aktivitetscentret, Hvidovregade 49 fra kl. 9.30 til 12.00, og samme dag i Lille Friheden fra kl. 14.30 til 17.00, på onsdag den 5. oktober i Hvidovre C fra kl. 13.00 til 16.00, fredag den 7. oktober kl. 13.30 til 14.00 på plejecenter Dybenskærhave, Byvej 201, samt lørdag den 8. oktober kl. 11.00 til 13.30 i Frihedens Butikscenter. Alle disse vaccinationer foregår i samarbejde med Ældrerådet i Hvidovre, der også har hjælpere på stederne. Desuden er der mulighed for at blive vaccineret på Hvidovre Apotek, Hvidovrevej 178 på mandag den 10. oktober, fra kl. 15.30 til 17.00, også i samarbejde med Lægernes Vaccinations Service. Sluttelig bør det også medtages, at folk i denne aldersgruppe, kan bestille tid hos egen læge og der få en gratis influenzavaccination. m-

Publiceret 04 October 2016 08:00